Revisors tjekliste før revision – sådan forbereder revisorer arbejdet

Inden en revision går i gang, er der en række vigtige ting, revisorer altid tjekker først. Det handler ikke kun om at sikre, at tallene stemmer – det handler om at skabe et klart overblik, identificere potentielle risici og sikre, at hele processen forløber glat og effektivt. Med en grundig forberedelse kan fokus lægges på de områder, der virkelig kræver opmærksomhed, og samtidig får virksomheden tryghed i, at intet bliver overset. Hos Finara udfører vi ikke selv revision, men vi gør det nemt at finde en revisor, der arbejder systematisk efter en tjekliste. I denne artikel gennemgår vi revisors tjekliste, trin for trin, så du får indsigt i, hvad der sker, før revisionen går i gang.

Forberedelse af dokumentation og regnskaber

Før en revision påbegyndes, er det altafgørende, at revisor har et klart overblik over virksomhedens dokumentation og regnskaber. Dette er fundamentet for hele revisionsprocessen, da enhver manglende eller ukorrekt information kan påvirke revisionens kvalitet og resultat. Forberedelsen handler ikke blot om at samle papirer, men om at forstå, hvordan virksomhedens økonomi hænger sammen, og hvilke områder der kræver ekstra opmærksomhed.

En af de første opgaver er at gennemgå tidligere regnskaber og årsrapporter. Dette giver revisor et historisk perspektiv og gør det lettere at spotte ændringer, mønstre eller potentielle risici. Det inkluderer blandt andet:

• Sammenligning af balancer og resultatopgørelser fra tidligere år.

• Identificering af større udsving i indtægter, omkostninger eller aktiver.

• Notering af eventuelle tidligere revisionstemaer, der kræver opfølgning.

Dernæst skal revisor sikre, at alle relevante dokumenter er tilgængelige og organiserede. Det kan være alt fra fakturaer, bankudtog og momsopgørelser til kontrakter og låneaftaler. At have dokumentationen i orden betyder, at revisor hurtigt kan verificere tallene og fokusere på de områder, der kræver mere dybdegående kontrol. En typisk forberedelsesliste kan omfatte:

• Kontoudtog og betalingsbilag.

• Lageroversigter og aktivfortegnelser.

• Lønoplysninger og personalegoder.

• Skatte- og momsopgørelser.

• Eventuelle eksterne aftaler, fx leasingkontrakter eller finansieringsaftaler.

For små og mellemstore virksomheder kan det være en stor hjælp at digitalisere dokumentationen, så alt er let tilgængeligt for både virksomheden og revisor. Det sparer tid og reducerer risikoen for fejl. Revisor vil ofte gennemgå dokumenterne inden mødet for at danne sig et overblik over, hvor der kan opstå spørgsmål, og hvilke områder der skal prioriteres under revisionen.

Samtidig er det vigtigt, at revisor har en forståelse af virksomhedens interne processer og kontroller. Dette hjælper med at vurdere, hvorvidt de finansielle oplysninger er pålidelige, og om der er områder med høj risiko for fejl eller uoverensstemmelser. Det kan inkludere:

• Hvordan fakturaer godkendes og bogføres.

• Hvordan bankafstemninger udføres.

• Procedurer for håndtering af lager og aktiver.

Endelig indebærer forberedelsen også en dialog med virksomhedens ledelse. Revisor vil ofte stille spørgsmål for at forstå, hvordan økonomiske beslutninger træffes, og om der er særlige forhold, som skal tages i betragtning under revisionen. Dette sikrer, at der ikke opstår overraskelser, og at revisionen kan gennemføres effektivt og målrettet.

En velstruktureret forberedelse af dokumentation og regnskaber giver ikke kun en mere smidig revisionsproces, men skaber også tryghed for virksomheden. Når alle bilag, oplysninger og interne procedurer er gennemgået og organiseret, kan revisor fokusere på det, der virkelig betyder noget: at sikre, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi.

Risikovurdering og fokusområder

Når dokumentationen er på plads, går revisor videre til næste kritiske skridt: risikovurdering. Formålet med denne fase er at identificere de områder i regnskabet, der har størst sandsynlighed for fejl, mangler eller misvisende oplysninger. Det handler ikke blot om at finde fejl, men om at forstå, hvor revisionen skal lægge mest energi for at sikre et retvisende billede af virksomhedens økonomi.

En grundig risikovurdering starter med en gennemgang af virksomhedens økonomiske aktiviteter og branchemæssige forhold. Revisor vurderer blandt andet:

• Svingninger i omsætning og omkostninger, der afviger fra tidligere perioder eller branchens gennemsnit.

• Kompleksiteten i transaktioner, fx køb og salg mellem koncernselskaber eller internationale aktiviteter.

• Eventuelle ændringer i regnskabspraksis eller lovgivning, som kan påvirke rapporteringen.

Samtidig analyserer revisor virksomhedens interne kontroller og procedurer. Stærke interne kontroller reducerer risikoen for fejl og svindel, mens svage kontroller kræver ekstra opmærksomhed under revisionen. Punkter, der typisk gennemgås, inkluderer:

• Godkendelsesprocedurer for større udgifter og investeringer.

• Adgangskontrol til bankkonti og regnskabssystemer.

• Opfølgning på tidligere revisionstemaer og anbefalinger.

• Løbende afstemning af kasse, bank og debitor-/kreditorkonti.

Efter at have vurderet risici udarbejder revisor en plan for revisionen, hvor fokusområderne fremhæves. Disse områder får ekstra kontrol og dokumentation under selve revisionsprocessen. Fokusområder kan variere fra virksomhed til virksomhed, men typiske eksempler inkluderer:

• Varelagre og aktiver, hvor værdiansættelsen kan være usikker.

• Indtægtsføring, især hvis der er komplekse kontrakter eller abonnementer.

• Løn og personaleomkostninger, hvor fejl kan have skattemæssige konsekvenser.

• Skattemæssige afstemninger og forpligtelser.

Et vigtigt element i risikovurderingen er også at tage højde for “bløde” faktorer, der ikke nødvendigvis fremgår direkte af tallene, men som kan påvirke regnskabets pålidelighed. Dette kan være ændringer i ledelsen, økonomisk pres eller konflikter mellem ejere.

Revisor anvender ofte en kombination af statistiske analyser og professionel erfaring til at prioritere indsatsen. Ved at identificere og fokusere på de mest kritiske områder kan revisionen gennemføres mere effektivt og målrettet, uden at man overser væsentlige risici.

Samtidig sikrer risikovurderingen, at virksomheden får en mere nuanceret forståelse af egne svage punkter. Ledelsen kan bruge denne viden til at styrke interne kontroller og forbedre rapporteringen, hvilket giver både bedre økonomistyring og øget tillid fra eksterne interessenter som banker og investorer.

Planlægning af revisionsprocedurer og tidsplan

Når risikovurdering og fokusområder er på plads, går revisor videre til den praktiske planlægning af selve revisionen. Formålet med denne fase er at fastlægge konkrete procedurer, der sikrer, at alle relevante områder bliver grundigt gennemgået, samtidig med at processen forløber effektivt og struktureret. Planlægningen er afgørende for, at revisionen kan gennemføres inden for aftalte tidsrammer og med et klart overblik over ansvar og deadlines.

Revisor udarbejder typisk en detaljeret plan, som inkluderer:

• Hvilke konti og poster der skal kontrolleres først, baseret på risiko og betydning.

• Tidsplan for afstemninger, test af transaktioner og stikprøver.

• Ansvar for forskellige opgaver, både internt i revisionsfirmaet og hos kunden.

• Koordinering med virksomhedens ledelse og eventuelle eksterne partnere, fx banker eller advokater.

En central del af planlægningen er at definere de konkrete revisionsprocedurer, der skal anvendes. Dette kan inkludere:

• Dokumentkontrol: Gennemgang af bilag, kontrakter og fakturaer for at sikre korrekt bogføring.

• Afstemning af konti: Sammenligning af regnskabsposter med eksterne dokumenter, fx bankkonti og leverandørfakturaer.

• Stikprøver: Udvælgelse af transaktioner, der kontrolleres grundigt for at vurdere regnskabets generelle pålidelighed.

• Analytiske procedurer: Sammenligning af perioder, budgetter og branchedata for at identificere afvigelser.

• Interviews med ledelsen: Afklaring af usikkerheder, ændringer i processer og andre forhold, der kan påvirke regnskabet.

Revisor tager også højde for praktiske forhold, såsom tilgængelighed af dokumentation og medarbejdernes tid. Effektiv planlægning betyder, at revisionen kan gennemføres uden unødvendige forsinkelser og med minimal forstyrrelse af virksomhedens daglige drift.

Fleksibilitet og koordinering

Et vigtigt element i planlægningen er fleksibilitet. Selvom procedurerne er fastlagt, kan der opstå situationer, hvor revisor skal justere indsatsen, fx hvis der opdages uventede fejl eller risici. Planen fungerer derfor som både guide og ramme for, hvordan arbejdet organiseres.

Derudover inkluderer planlægningsfasen:

• Koordinering med tidligere års revision for at genbruge relevant dokumentation og erfaringer.

• Fastlæggelse af kommunikationsplan, så ledelsen løbende informeres om status og fund.

• Udarbejdelse af en tidsplan med deadlines for afslutning af delopgaver og endelig rapport.

• Sikring af overholdelse af lovgivning og revisionsstandarder, herunder dokumentation af alle væsentlige beslutninger og vurderinger.

Når tjeklisten er fulgt fra start til slut, bliver revisionen ikke bare en formalitet – den bliver en konkret og tryg proces, hvor både virksomhed og revisor har overblik over, hvad der er tjekket, og hvad der kræver opmærksomhed. Det handler ikke kun om tal på papiret, men om at skabe klarhed, undgå overraskelser og give ledelsen indsigt til at træffe bedre beslutninger. En grundig forberedelse betyder derfor både ro i processen og et stærkere grundlag for fremtidige regnskaber. Hos Finara kan du hurtigt blive matchet med en revisor, der arbejder efter denne struktur – gratis og uforpligtende.